Frisør til mænd i Slagelse

Leder du efter en herrefrisør i Slagelse med øje for detaljer og god forståelse for hårpleje til mænd? Hos ViviHair design tilbyder vi alt fra klassisk herreklip og gammeldags barbering til diskret hjælp ved hårtab og toupe. Du bliver klippet i rolige omgivelser med håndelag, erfaring og tid til en god snak. Du har mulighed for at nyde en øl eller et glas hvidvin undervejs.

Klassisk herreklip & barbering

Herrebehandlingerne hos ViviHair design spænder bredt – fra klassisk herreklip og gammeldags barbering i Slagelse til specialklip ved brug af toupe og andre former for hårerstatning til mænd. Vi arbejder dagligt med både kort og langt herrehår, og vi ved, hvordan man skaber et udtryk, der passer til netop din stil og hårtype. Uanset om du kommer for en hurtig studsning eller har brug for tilpasning i forbindelse med hårtab, tager vi os tid til at sikre, at du går herfra med et udtryk, du føler dig godt tilpas med.

Populære ydelser for mænd

  • Herreklip – 445 kr
  • Tilklip under toupe (30–45 min.) – fra 475 kr
  • Gammeldaws barbering – 330 kr

Paryk & toupe-konsultation

Oplever du begyndende måne, vigende hårgrænse eller uens hårvækst på toppen? Hos ViviHair design tilbyder jeg målrettet rådgivning til mænd, der ønsker en løsning på hårtab. Du kan høre om dine muligheder med toupe, parykker eller Hår for Livet-metoden – alt sammen tilpasset dig, dit hårtab og din hverdag. Vi gennemgår diskret dine behov og finder sammen ud af, hvad der passer bedst til din situation.

Behandlinger og pleje

  • Paryk konsultation – 475 kr
  • Vask og styling af paryk – 495 kr
  • Specialopfriskning m. kurpleje – 855 kr

Sådan foregår en konsultation

Inden vi går i gang med noget som helst, starter vi altid med en grundig og personlig konsultation. Det er din mulighed for at stille spørgsmål, blive klogere på dine muligheder og se, hvordan Hår for Livet fungerer i praksis. Det er samtidig her, vi vurderer dit hårtab og finder frem til, hvilken base og hårtype der passer bedst til dig.

  1. Konsultation i ro og fortrolighed
    Vi mødes i salonen, hvor du får personlig rådgivning. Her afklarer vi, hvilken type hår og base (folie/net) der passer bedst til dig.
  2. Påsætning og klipning
    Håret limes på det område, hvor naturen (eller sygdom) har taget håret. Derefter formes og klippes frisuren, så den matcher dit udtryk.
  3. Vedligeholdelse og opfriskning
    Du får vejledning i, hvordan du vasker, styler og holder håret. Du er altid velkommen til opfriskning i salonen.

100% tryghedsgaranti – det skal føles rigtigt

Når du vælger Hår for Livet hos ViviHair design, skal du være helt tryg. Alt hår er ægte og bliver nøje tilpasset dit hoved og hårtab. Det limes fast på en base af folie eller net og tilpasses så det sidder tæt og stabilt – uden at kunne ses udefra. Du behøver ikke bekymre dig om, hvorvidt håret sidder rigtigt i hverdagen. Jeg garanterer, at det sidder som det skal – og vi laver aldrig en påsætning, du ikke selv har godkendt i spejlet først. Derfor kalder jeg det tryghedsgaranti.

Diskret og med åben rådgivning

Du skal aldrig frygte, at håret falder af, sidder skævt eller afslører sig selv i hverdagen. Hver eneste påsætning bliver fastgjort med gennemtestede metoder og justeret ned til mindste detalje, så det hverken kan mærkes eller ses. Jeg anvender net- og foliebase og samarbejder med blandt andet Toftild Alternativt Hår og www.parykker.dk, hvilket sikrer adgang til stabile materialer, ægte hår og både mandlige og kvindelige toupe-løsninger. Du kan derfor forvente en løsning, der både sidder naturligt og holder til en aktiv hverdag.

Når håret tynder ud – hvad gør man så?

Mange mænd oplever, at håret bliver tyndere med alderen – enten som vigende hårgrænse, højere tindinger eller måne på issen. Det kan være genetisk, aldersbetinget eller forårsaget af stress eller sygdom. Hos ViviHair design møder jeg mange mænd, der har overvejet, om de skal barbere det hele af eller finde en anden løsning. Her tilbyder jeg et alternativ med en diskret og holdbar toupe-løsning der sidder naturligt og tilpasses din stil. Uanset om du ønsker at skjule hårtabet helt eller bare forbedre dit nuværende udtryk, finder vi sammen en løsning du føler dig godt tilpas med.

Hår for Livet – Før og efter

Herunder kan du se et udsnit af de forvandlinger, der er skabt i salonen – fra tyndt hår og usikkerhed til et naturligt og selvsikkert udseende.

Martin før og efter

Jakob før og efter

Månebehandling