Parykker og toupeer
Hos Vivi Hairdesign tilbyder jeg parykker og toupeer af høj kvalitet – jeg har diskretion i højsædet
Parykker til mænd og kvinder ved sygdom
Hvis du er blevet syg, er det som oftest midlertidigt hårtab du vil opleve. Her anbefaler jeg altid, en hel paryk i syntetisk hår, da det er en nem løsning i den korte periode af dit liv, hvor der er nok af andet at tænke på. Jeg har naturligvis også parykker i ægte hår, men her skal man vide at det kræver en del mere at passe og pleje ægte hår. Valget vil naturligvis altid være dit. Jeg vil gøre mit allerbedste for at vejlede dig så du bliver tilfreds.
Jeg har altid mange parykker på lager der både er lette, fine og klædelige. Ofte får man sin paryk med hjem samme dag. Men har jeg ikke den paryk som passer lige præcist dig, så skaffer jeg den i løbet af få dage.
Paryk med ægte hår – Når du oplever hårtab
Jeg har naturligvis en separat paryk afdeling, hvor jeg helt ugeneret kan finde frem til den bedste løsning for dig. Jeg tager mål og sætter en stor ære i at vejlede dig så du får så meget glæde af dit nye hår som muligt.
Samtidig dækker din rekvisition fra sygehuset som regel parykken, nogle gange vil der være en egenbetaling, det afhænger af hvad du selv ønsker, og hvilke krav du har til dit nye hår.
Din parykmager i Slagelse
Parykker findes som maskinfremstillet og håndlavet, i forskellige syntetiske fibre og ægte hår. Udvalget er meget stort og derfor er der også forskellige priser, men alt det vejleder jeg dig i ved konsultationen.
Af hensyn til hygiejne! Jeg vil bede dig om at komme til konsultationen med nyvasket hår! Medbring gerne din bevilling også.
OBS! Det er vigtigt at bestille tid før en konsultation.
Hår for livet – Parykker til tyndt hår eller hårtab
Pludseligt opstået hårtab kan ramme alle mennesker i alle aldre og kan have mange forskellige årsager. Det rammer mænd, kvinder og børn. Uanset om der er tale om et midlertidigt, eller et varigt hårtab, har jeg mulighed for at hjælpe dig.
Ved varigt hårtab er “hår for livet” eller “Airskin” absolut toppen af poppen, klik dig videre herunder i mit galleri for at få meget mere information.
Klik her for at læse mere om hår for livet